For blot otte dage siden blev den længe ventede Grønne Trepart præsenteret – et initiativ, der skal sikre mere skov i Danmark og reducere landbrugets udledning af kvælstof. Med hele 68,8% af arealet i Odder Kommune dækket af landbrugsafgrøder, er det tydeligt, at landbrug spiller en central rolle her. Men hvad betyder den Grønne Trepart for de lokale landmænd?

68,8% af Odder kommunes areal er landbrugsjord. Foto: Benjamin Jæger

Af: Benjamin Jæger

400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges i Danmark, hvoraf store dele skal omdannes til natur. Det svarer til hele Fyn og Bornholms areal tilsammen. Det er kommunerne der kommer til at stå for omlægningen.

Odder Kommune skal derfor udarbejde en omlægningsplan, der identificerer de områder, der bedst egner sig til at blive omdannet fra landbrug til natur. Denne plan skal være klar ved udgangen af 2025.

Selvom 68,8 % af Odder Kommunes areal i dag udgøres af landbrugsjord, vurderer Jakob Dy Koch, natursagsbehandler i Odder kommune, ikke at omlægningen nødvendigvis vil få stor betydning for den enkelte landmand:

“De arealer, man ser på, er ofte dem, der i forvejen ikke er egnede til opdyrkning. Man starter med de lavest hængende frugter og tager ikke de højproduktive arealer ud af drift. Det kommer til, at være en ændring i landskabet, men for selve landbrugsproduktionen tror jeg ikke der kommer til at være radikale ændringer,” siger han.

Den grønne trepart i praksis

Claus Fenger, fjerde generations landmand i Odder kommune, frygter ikke den grønne trepart. Han ser det snarere som en fortsættelse af den gradvise nedgang i antallet af landmænd, som allerede har været i gang i landbruget gennem en længere årrække.

” Dem, det går hårdest ud over, er nok de landmænd, der under alle omstændigheder ville have lukket ned om 10 år. Denne proces vil sandsynligvis gå hurtigere, da de formentlig ikke kan finansiere de investeringer, der kræves for at gennemføre de klimareducerende tiltag.”, siger han.

Han understreger også vigtigheden af, at landmænd investerer i tiltag, der kan reducere både energiforbruget og udledningerne – noget, han selv allerede er i fuld gang med. Det er vigtigt, at de lokale treparter i fællesskab skal sikre energiproduktionen og samtidig skabe skove og natur på de mindre robuste jorde, der ikke egner sig til intensivt landbrug – med andre ord slå flere fluer med ét smæk.

”Målet er at tænke multifunktionelt, så vi ikke kun udlægger jord til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse eller energiproduktion hver for sig, men i stedet ser det hele som en samlet helhed.” Siger han.

Landbruget skal fylde mindre på kortet, men ikke i supermarkedet

At der bliver mindre landbrugsjord i Odder Kommune, kan udfordre den enkelte landmand. Det betyder dog ikke, at borgerne i Odder skal forberede sig på et liv som veganere. I hvert fald ikke ifølge Ole Larsen, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg:

“Der er ingen tvivl om, at antallet af landmænd falder – det har det gjort de sidste 30 år. Om trepartssamarbejdet kan påvirke det yderligere, kan jeg ikke udelukke. Jeg tror dog på, at hvis vi kan beholde de bedste og mest stabile jorde til at dyrke afgrøder på, kan vi fortsat opretholde husdyrproduktionen.”

Ingen guld, men grønne skove

Selvom omlægningsplanerne måske ikke rammer landmændene så hårdt, er der stadig flere kommende tiltag, der ikke er til fordel for landbruget.

Fra 2028 vil landmænd, der ikke har omlagt deres lavbundsjorde, blive pålagt en afgift på udledninger fra disse jorde, da de udleder betydelige mængder drivhusgas.

Derudover vil der i 2030 blive indført en generel CO2-afgift på udledning fra husdyr på 120 kr. per ton CO2, som stiger til 300 kr. per ton i 2035.